For at etablere de optimale betingelser for en fantastisk og sikker studenterkørsel, er valget af et militært køretøj den oplagte løsning! Vi har valgt en MAN KAT1 fra 1979, som tidligere har været anvendt som kombinationskøretøj i det tyske militær. Ved købet i Holland havde køretøjet kun kørt 23.600 km og var velholdt, da det stadig var i operativ drift som lastbil. En solid og pålidelig løsning til at skabe en solid platform for en super fed studentervogn til studenterkørsel!
I Hvidovre blev resten af montagen udført. Vi indgik et samarbejde med en lokal dygtig smed, som smedede hele "buret," rammen til den midterste bænk, alt sammen efter vores tegninger. Trappen blev udformet ved hjælp af en CNC-maskine for maksimal styrke og finish. Anlægget blev valgt af en professionel lydtekniker hos DLT i Glostrup, mens vi stod for malingen, strømforsyningen og monteringen af alle detaljer.
Da vognen nærmede sig færdiggørelsen, blev den i stor frustration givet navnet "Jolene." Årsagen var, at ejerens kone var temmelig træt af studentervognen, der tog længere tid end deres forhold, derfor "Jolene, please don't take my man."
Bag Rubbertruck Studenterkørsel står en 35-årig mand ved navn Mikkel. Med mange års erfaring fra beredskabet og som mekaniker har Mikkel et skarpt øje for teknik og sikkerhed. Han brænder for at skabe fantastiske oplevelser for andre, og hos Rubbertruck Studenterkørsel er han klar til at levere netop det.
Mikkel har kørt studentervogn hvert år siden han var 18 år gammel og har mere end 65 studenterkørsler bag sig. Med hans ekspertise er han garant for en uforglemmelig tur!
Efter en kort forhandling med den hollandske sælger blev handlen gennemført. Der ventede nu en del arbejde! Når et militært køretøj eksporteres fra Holland, kræves total demilitarisering - dette indebærer overmalet camouflagemønster, demontering af kanonluge og våbenholder. Efter cirka to ugers arbejde var lastbilen klar til eksport. Den ankom kort tid efter til et værksted i Padborg, hvor studentervognen blev endelig klargjort til indregistreringssyn.
Hvordan skal man egentligt markedsføre et firma der er i en niche brance og som udelukkende kører i sommersæsonen? Læringskurven har været stejl, men vi fandt glæden i TikTok. Nok er vi ikke helt unge, men vi lærer hver dag og arbejder på at skabe fed content som tiltrækker de unge mennekser. Vores mission på TikTok er at vise de unge at en sikker studentervogn godt kan være platformen for en fed fest! Se mere på Tiktok, Tryk på ikonet se med
I 2017 modtog Mikkel en oppustelig flamingo som gave fra en afgangsklasse på Vordingborg Gymnasium. Den sjove og skøre gave resulterede i, at "Fie", som flamingoen blev døbt, blev pålideligt spændt fast på taget af hans studentervogn i fire de følgende år. Dette sjove ritual førte til adskillige flækkede flamingoer, en udtømt flamingo-leverandør og en masse lappegrej beregnet til cykler, der måtte tages i brug. Flamingoen blev synonym med Mikkel som chauffør, og var let genkendelig i bybilledet, når studentervognen var ude at køre. Derfor blev traditionen med flamingoen videreført, og en bekendt blev lokket til at designe den flamingo, der i dag pryder hjemmesiden og bilen.
Vi støtter op omkring traditionen med studenterkørsel og kæmper for at bevare den ved at være en del af Brancheorganisationen for eksamenskørsel. Denne organisation varetager vognmændenes interesser, bekæmper sort arbejde og arbejder på at forbedre sikkerheden i branchen. Når du vælger en studentervogn fra BFEK, er du sikret et pålideligt valg, der prioriterer sikkerheden. Vælg med omtanke og støt branchen.